Start din helt egen madklub

Er du det næste svar på masterchefvinderen? Elsker du at lave mad, kaste dig ud i nye, spændende retter og afprøve ting, du aldrig har prøvet i et køkken før. Måske er du én af dem vi andre elsker at være venner med. Sådan én, der altid inviterer på sindssygt lækker, hjemmelavet mad, der både ser forrygende ud og smager ligesådan. Du skal først af alt vide, at sådan nogle som dig er yderst værdsat for os, der ikke brillerer i et køkken 😉 

Mange vennegrupper har madklubber, hvor de mødes over en god middag en bestemt dag i måneden og skiftes til at lave mad til hinanden. Det er en super god idé, og det gør, at man også får set sine venner nogenlunde fast. Er du alligevel et niveau over dem, når det kommer til madlavning og ambitionsniveau, så kan du overveje at finde en madklub, hvor det alene handler om madlavningen. Og endnu bedre, du kan oprette din egen. 

 

Ny omgangskreds og nye inputs

En madklub er et perfekt forum for at møde nye mennesker, der har samme interesser, som du selv har, nemlig madlavningen. Det kan være, du møder din nye bedste ven eller din fremtidige hustru gennem en madklub så lad endelig ikke den mulighed forpasse. Start en madklub og se, hvem du møder af nye, spændende mennesker. Det er aldrig for sent at møde nye mennesker og udvide sin horisont. 

 

Den perfekte middag 

Det kan være svært at lave den perfekte middag, men det vigtigste er, du gør et forsøg. Der er flere ting, der spiller ind, før din middag bliver en succes. Selvfølgelig skal maden helst smage godt, men stemningen omkring din middag er næsten ligeså vigtigt. Har du brugt tid på at dække dit bord flot op, har du gjort lidt ekstra for at anrette middagen, og har du overholdt temaet? Der er mange ting, der spiller ind og kan være medvirkende til, at din middag får et nyk opad. 

 

Tematiseringer uden grænser

Det kan være en god idé at køre tematiseringer i jeres madklub. På den måde er det nemmere for folk at læne sig op ad noget, og det kan også være en god idé, fordi I på den måde kan udvikle jer og få nye idéer, som I måske ikke ville have gjort, hvis I ikke kørte med temaer. Det kan være, I bestemmer jer for, at jeres madklub skal være én, der går op i finere, fransk madlavning? Eller måske vil I udforske hver enkelt hjørne af Italien, eller at samtlige retter skal indeholde ost. Mange madklubber kører også med temaer, som skifter fra gang til gang. I kan køre farvetema, landetema, bestemme jer for en enkelt grøntsag, det skal tage udgangspunkt i eller en bestemt tilbedregningsmåde. Det er fuldstændig op til jer. Derudover er det en genial måde at få indkorporeret noget sundhed og måske endda en vegansk eller vegetarisk dag, hvis det er noget, I ønsker at afprøve. Det er kun fantasien og jeres evner i køkkenet, der sætter grænser. Men der findes næsten intet så gennemført, som hvis man bliver inviteret til tema middag, hvor temaet går igen i hele middagen, borddækningen og stemningen. 

 

Er du spændt? Så start din madklub op allerede nu. I behøver ikke et industrikøkket og maskiner, som de bruger i masterchef. Selv et lille københavnerkøkken kan være med på bølgen. Det handler om at være fyldt med gode idéer og turde følge dem til dørs, og så handler det mindst ligeså meget om hygge og godt selskab.